Hvad er ”Lettilgængelig behandling”
”Lettilgængelig behandling” er en fælles kommunal indgang til en række udvalgte lettere behandlingstilbud i kommunen målrettet forskellige former for psykisk mistrivsel. Når du henvender dig, kan fagpersoner ved forsamtalen hjælpe med at vurdere, om et af kommunens behandlingstilbud er relevant for dit barn. De kan også guide jer videre til anden hjælp i kommunen, hvis det er mere relevant. Hvis det vurderes, at barnet/den unge er i målgruppen for behandling i et af behandlingstilbuddene, henvises de til screeningssamtale og behandlingsforløb i det relevante tilbud. Hvis barnet eller den unge ikke er i målgruppen for behandlingstilbuddet, hjælper medarbejderne med at anvise til anden relevant hjælp.
Indgang til ”Lettilgængelig behandling”
Det kan være svært som forælder at vide, hvad man skal gøre, når ens barn mistrives eller viser tegn på psykisk lidelse. For nogle børn og unge går det over af sig selv. For andre kan det blive så svært, at det påvirker hele hverdagen.
I Indgang til ”Lettilgængelige behandling” får du hjælp til, hvad der kan være den rette vej videre for dit barn. Er du 15-17 år, kan du også selv kontakte os.
