Dialog med borgmesteren
Borgmester Anette Mortensen vil gerne i dialog med borgerne i kommunen. Det kan ske på rådhuset eller på møder i en af de stevnske udviklingsbyer.
Borgerne er de nærmeste til at vide, hvad effekten er af de beslutninger, som politikerne tager. Det vil borgmesteren gerne i dialog om. Læs mere her, hvis du har noget på hjerte.
Værd at vide om dialog med borgmesteren
Hvem kan møde borgmesteren?
Alle!
Du kan være borger og have en god idé til et spændende projekt. Eller der kan være noget, du ikke synes, kommunen har løst godt nok.
Du kan også komme fra en forening eller en virksomhed, og have behov for at dele dine oplevelser eller ønsker.
Hvor og hvornår kan jeg møde borgmesteren
Mød borgmesteren på rådhuset
Borgmesteren sidder klar i Borgerservice i Store Heddinge disse dage:
2026:
Torsdag d. 29. januar kl. 15-16.40
Torsdag d. 12. februar kl. 15-16.40
Torsdag d. 19. marts kl. 15.40-17.00
Torsdag d. 30. april kl. 15-16.40
Torsdag d. 21. maj kl. 14-15.40
Torsdag d. 25. juni kl. 15-16.40
Torsdag d. 20. august kl. 15-16.40
Torsdag d. 17. september kl. 15-16.40
Torsdag d. 22. oktober kl. 15-16.40
Torsdag d. 19. november kl. 15-16.40
Torsdag d. 10. december kl. 15-16.40
Skal jeg bestille tid?
Ja, og det kan du gøre her: Bestil tid
Ved møderne på rådhuset kan du kun møde op, hvis du har bestilt tid.
Ved møderne i udviklingsbyerne er der både drop in-tider (med risiko for ventetid) og tider, du kan bestille på forhånd.
Hvor lang tid kan jeg få med borgmesteren?
Borgmesteren regner med at sætte ca. 20 minutter af til hver samtale.
Jeg har en personlig sag, jeg gerne vil tale om
Du er velkommen til at fremlægge din personlige sag og oplevelse. Borgmesteren kan dog ikke træffe en afgørelse i din sag, men lytter gerne og tager det, hun har hørt med retur til forvaltningen.
Ved møderne på rådhuset er du alene med borgmesteren.
Ved møderne i udviklingsbyerne kan der være andre til stede, men der vil være mulighed for at trække sig tilbage til et andet rum.
