Forny dit kørekort
Når dit kørekort skal fornys eller ændres, ansøger du via en digital løsning med din MitID.
Når du har ansøgt om et nyt kørekort via den digitale løsning, skal du møde personligt op i Borgerservice, da vi skal bruge din underskrift og foto til et nyt kørekort.
I Borgervice kan du kun betale med visa dankort, mobilepay og kontanter.
3 ting, du skal tage med:
- Kørekortfoto (har du ikke et foto, kan du blive fotograferet i Borgerservice mod betaling)
- Dit gamle kørekort
- ID. Som udgangspunkt er ID et gyldigt pas eller et tidligere udstedt kørekort. Hvis du ikke har et gyldigt pas eller tidligere udstedt kørekort skal du medbringe andet egnet legitimation fx navneattest eller sundhedskort samt billedlegitimation.
I nogle tilfælde skal du også medbringe:
- Lægeattest
- Opholdstilladelse eller opholdsbevis, hvis du ikke er dansk statsborger
- Dokumentation for sædvanlig bopæl. Sædvanlig bopæl er det sted, hvor du sædvanligvis opholder dig i forbindelse med studie, job eller det sted, som du har en personlig tilknytning til fx i forbindelse med familie. Der er Borgerservice, der vurderer om du har sædvanlig bopæl i Danmark.
Ansøg om fornyelse af kørekort og bestil tid i Borgerservice
Læs mere om fornyelse af kørekort på borger.dk
Har du ikke MitID?
For at kunne bruge den digitale ansøgning skal du benytte MitID. Har du ikke et MitID, skal du bestille tid i Borgerservice til Kørekort.