Der er mange muligheder for uddannelse og det kan være svært for unge at vælge. Som forælder kan du hjælpe ved at følge med i, hvad der sker i vejledningen på skolen.
Som forælder kan du hjælpe dit barn ved at følge med i, hvad der sker i vejledningen på skolen:
Uddannelsesvejlederen vil støtte de valg og beslutninger, som den unge skal foretage.
Grundlaget for samtalen er blandt andet den unges overvejelser, vilkår og forudsætninger.
Målet er, at den unge foretager valg ud fra hvad den unge vil og kan. Mange forskellige faktorer har indflydelse på, hvordan den unge selv opfatter sine forudsætninger og vilkår, drømme og erfaringer, evner og begrænsninger. I samtalen er det derfor vigtigt at afdække, hvad der kan forhindre eller udvikle den unges muligheder.
Hvis du vil være sikker på, at dit barn får en erhvervspraktikplads, er det bedst, at I selv finder et sted. Det er altså en god idé, at du hjælper dit barn med at finde en praktikplads i den branche eller den specifikke virksomhed, han eller hun gerne vil afprøve. Kan det ikke lade sig gøre, hjælper uddannelsesvejlederen selvfølgelig.
Du kan hente dit barns praktikseddel ved at logge på Unoung. Under fanebladet Praktik, kan du hente en fortrykt praktikseddel. Sedlen kan dit barn have med ud når I søger erhvervspraktikplads. Når praktikken er aftalt, skal udfyldt praktikseddel afleveres til dit barns klasselærer.
Hjælp dit barn, ved at minde om at overholde tidsfrister for aflevering af sedler til praktik og brobygning.
Du er naturligvis altid velkommen til at kontakte dit barns vejleder, men se også Uddannelsesguiden og brug eVejledning
Hvad skal din søn eller datter efter grundskolen?
Hvis din søn eller datter går i 9. og 10. klasse, skal tilmeldingen til ungdomsuddannelserne eller 10. klasse ske digitalt.
Valg af uddannelsesønsker og afsendelse af ansøgningen sker via optagelse.dk